FAKTA: Dong kan blive mere værd end Carlsberg og Vestas

Dong Energy er efter mange sværdslag på vej på børsen. Hvis selskabet kan sælge aktier til den øverste ende af det kursinterval, aktierne udbydes til, vil det blive et af børsens største - målt på markedsværdi.

Lykkes det Dong Energy at få 255 kroner per aktie vil selskabet ifølge sit prospekt være 106,5 milliarder kroner værd. Det er mere end erhvervsikoner som Carlsberg, ISS og Vestas.

Her er de mest værdifulde selskaber på børsen målt på markedsværdi kl. 12:20 torsdag:

* Novo Nordisk - 950 milliarder kroner.

* Nordea - 263 milliarder kroner.

* Danske Bank 185 milliarder kroner.

* A.P. Møller - Mærsk 184 milliarder kroner.

* Pandora - 116 milliarder kroner.

* Coloplast - 109 milliarder kroner.

- Dong Energy ved maksimal værdi efter udbud - 106,5 milliarder kroner.

* Vestas - 103 milliarder kroner.

* Novozymes - 100 milliarder kroner.

* Carlsberg - 98 milliarder kroner.

- Dong Energy ved mindst mulige værdi efter udbud - 91,9 milliarder kroner.

* Genmab - 71 milliarder kroner.

* DSV - 57 milliarder kroner.

* Chr. Hansen Holding - 55 milliarder kroner.

* ISS - 49 milliarder kroner.

Kilder: Bloomberg, Dong Energy, Børsen.

/ritzau/

Dagens Gossip