FAKTA: Ebola og virussens mulige behandling

* Der findes endnu ikke en medicin eller vaccination, som kan helbrede virusinfektionen ebola.

* I løbet af få uger begynder et af verdens største medicinalselskaber at teste en mulig vaccine mod sygdommen på mennesker.

* Den mulige vaccine er udviklet af det britiske firma GlaxoSmithKline, som oprindeligt havde planlagt først at teste midlet på mennesker senere på året.

* To amerikanske læger, som blev smittet af ebola i Liberia, er dog tilsyneladende sluppet af med sygdommen efter at være behandlet med et eksperimentalt middel kaldet Zmapp.

* Liberias sundhedsministerium oplyste sidste onsdag, at en ledende læge på landets største hospital er død af sygdommen, selv om han var blevet behandlet med Zmapp.

* Læger uden Grænser giver i øjeblikket kun de smittede understøttende behandling, hvilket betyder, at de smittedes eget immunforsvar skal overvinde sygdommen. Det kan gøres ved at sørge for, at de får mad, at de ikke dehydrerer, at de får vitaminer og bliver behandlet for andre sygdomme.

* Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har kun under halvdelen - eller 47 procent - af de smittede overlevet under det aktuelle udbrud.

* Frem til 26. august var der registreret 1552 dødsofre som følge af epidemien.

Kilde: Læger uden Grænser

/ritzau/AFP

Dagens Gossip