FAKTA: EL vil forlænge dagpenge og fremme ligestilling

Skrevet af admin

18/06/2015

Mest læste i dag

Enhedslisten er under valgkampen kommet med en række forslag. Se de vigtigste her.

* Væksten i den offentlige sektor skal som minimum følge væksten i den private sektor frem til 2020.

* Der skal være forpligtende 2020-mål for ligestilling, blandt andet øremærket barsel til mænd.

* Ønsker fire års dagpenge og et halvt års genoptjening.

* Højere skat på store formuer, høje indkomster og kapitalindkomster. Lavere skat på små indkomster.

* Ønsker oprydning efter reformerne for dem, der er kommet i klemme, på for eksempel kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension.

* Vil have minimumnormeringer for pædagoger i daginstitutioner og sikre rettigheder for ældre modtagere af hjemmehjælp.

* Vil gøre det dyrere for virksomheder, der ikke tager lærlinge. De skal betale et større bidrag til dem, der gør.

* Vil kræve, at danske arbejdsgivere skal slå ledige job op og henvende sig til det lokale jobcenter og den relevante A-kasse, før de søger udenlands for at hyre nye medarbejdere.

* Vil indføre arbejdsklausuler og kædeansvar for at bekæmpe såkaldt social dumping.

* Vil ændre pensionsreglerne, så folk med mange års hårdt fysisk arbejde bag sig kan gå tidligere på pension end andre.

* Foreslår at oprette et superministerium for grøn omstilling.

* Foreslår et prisstop på kollektiv trafik.

* Foreslår folkeafstemning inden frasalg at statslige virksomheder som Dong, SAS og Post Danmark.

* Kræver garanti mod nye indgreb mod offentligt ansatte som det, der ramte lærerne.

* Folkeskolen skal tilføres to milliarder for at rette op på reformen og løse problemerne med inklusion.

Kilder: Enhedslisten og Ritzau

/ritzau/