FAKTA: Enhedslistens foretrukne kandidater

Skrevet af admin

28/05/2015

Dagens topnyheder

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sikrede, at Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, kunne genopstille som spidskandidat, da hun udskrev valget 27. maj.

Havde Thorning ventet til efter Enhedslistens årsmøde 5.-7. juni, var Johanne Schmidt-Nielsen færdig, fordi Enhedslistens politikere kun må sidde en begrænset periode, inden de udskiftes. Nu har Enhedslisten udskudt sit årsmøde til efteråret på grund af valget.

Derfor skal danskerne vælge de kandidater, som partiet prioriterede højest på sit årsmøde i 2014. Da Enhedslisten opstiller på partiliste, vælges de kandidater, som opstilles i de sikreste valgkredse.

Det er (med valgkredsen i parentes):

1) Johanne Schmidt-Nielsen (København)

2) Christian Juhl (Sjælland)

3) Nikolaj Villumsen (Østjylland)

4) Søren Søndergaard (Københavns Omegn)

5) Finn Sørensen (København)

6) Pernille Skipper (Fyn)

7) Stine Brix (Nordjylland)

8) Maria Gjerding (Nordsjælland)

9) Henning Hyllested (Sydjylland)

10) Pelle Dragsted (København)

11) Jakob Sølvhøj (Vestjylland)

12) Eva Flyvholm (Sjælland)

13) Rosa Lund (København)

14) Søren Egge Rasmussen (Østjylland)

15) Rune Lund (Fyn)

/ritzau/