FAKTA: Få styr på Danmarks særforhold i EU-samarbejdet

Når der bliver besluttet ny lovgivning inden for EU-samarbejdet, står der sommetider en lille note forneden om, at de nye fællesregler ikke gælder for Danmark.

Danmark har et helt særligt forhold til EU. Se her hvorfor og hvordan:

* 2. juni 1992 stemmer danskerne nej til Maastricht-traktaten, der skal omdanne Det Europæiske Fællesskab (EF) til Den Europæiske Union (EU). Samme år i december forhandler den danske regering på et EF-topmøde i Edinburgh sig frem til betingelserne i en mulig særaftale.

* 18. maj 1993 stemmer danskerne ja til Edinburghaftalen og godkender dermed Maastrichttraktaten med fire forbehold: euroen, det fælles forsvar, retssamarbejdet og unionsborgerskab.

- Kun Danmark står uden for forsvarssamarbejdet.

- Også Storbritannien har valgt at stå uden for euroen, mens alle lande optaget i EU efter 1993 - også Sverige - i princippet skal med, så snart de opfylder betingelserne.

- Kun Danmark har et egentligt retsforbehold, mens Storbritannien og Irland i over 15 år har deltaget via en tilvalgsordning.

- Unionsborgerskabet er ikke gennemført i EU og er derfor ikke længere relevant.

* Det danske retsforbehold får større og større betydning i takt med, at de øvrige EU-lande intensiverer deres samarbejde.

- Stadig mere af samarbejdet på retsområdet bliver ændret fra at være mellemstatsligt (aftaler mellem enkeltlande, hvor alle skal være enige og alle landes parlamenter er medlovgivere, red.) til at være overstatsligt (EU-Kommissionen kan beslutte visse ting direkte, mens det meste besluttes med kvalificeret flertal blandt de 28 EU-lande og almindeligt flertal i EU-Parlamentet, red.). Og så er Danmark ikke med.

* Politisamarbejdet Europol er netop ved at blive gjort overstatsligt. Det samme gælder samarbejdet mellem de europæiske anklagemyndigheder, Eurojust. Når reformen er vedtaget og gennemført, kan Danmark ikke længere deltage.

* Schengensamarbejdet om EU's åbne indre grænser blev i 1999 ændret fra at være et samarbejde mellem lande til at være et egentligt EU-samarbejde. For ikke at falde ud fik Danmark en særordning, der i praksis betyder, at Danmark tiltræder al ny Schengenlovgivning - blot med nogle måneders forsinkelse.

* Danmark har som eneste EU-land indgået parallelaftaler for at kunne deltage i dele af samarbejdet, som ellers er ramt af det danske forbehold. De fire parallelaftaler dækker gensidig anerkendelse og forkyndelse af domstolsafgørelser, Dublinaftalen om asylsamarbejdet og det tilhørende fingeraftryksregister, Eurodac.

Kilder: Ritzau, EU-Oplysningen og www.3december.dk.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV