FAKTA: FCK's CL-modstander er danskernes skræk

Skrevet af admin

05/08/2016

Mest læste i dag

For tredje år i træk kom Apoel FC op af bowlen som modstander for et dansk hold i Champions League-kvalifikationen. Det skete ved fredagens lodtrækning i Nyon.

FC København, der for syv år siden også tabte til det cypriotiske mesterhold, skal besejre Apoel FC for at komme i Champions League-gruppespillet.

Cyprioterne har de seneste to sæsoner sendt først AaB og dernæst FC Midtjylland ud af turneringen.

Et enkelt dansk hold har dog formået at besejre Apoel FC, nemlig da B1903 tilbage i 1979/1980-sæsonen vandt 7-0 samlet.

Her er fakta om det cypriotiske hold, der trænes af dansk-spanske Thomas Christiansen:

---- ---- ---- ----

Navn: Apoel FC

Grundlagt: 1926

Stadion: GSP Stadium, der har plads til knap 23.000 tilskuere.

Tidligere møder med danske hold:

* 1979 i kvalifikationsrunden i Europa Cuppen for pokalvindere:

B1903-Apoel 6-0. Apoel-B1903 0-1. Danskerne samlet videre med 7-0.

* 2009 i Champions League-kvalifikationens playoffrunde:

FCK-Apoel 1-0. Apoel-FCK 3-1. Cyprioterne samlet videre med 3-2.

* 2014 i Champions League-kvalifikationens playoffrunde:

AaB-Apoel 1-1. Apoel-AaB 4-0. Cyprioterne samlet videre med 5-1.

* 2015 i Champions League-kvalifikationens tredje runde:

FC Midtjylland-Apoel 1-2. Apoel-FC Midtjylland 0-1. Cyprioterne videre med samlet 2-2 på reglen om flest scorede mål på udebane.

Kendte spillere:

* Ailton Almeida (2010-2012). Blev i 2007 Superligaens dyreste indkøb gennem tiderne med skiftet til FC København.

* Mikkel Beckmann (2013). Blev dansk mester med FC Nordsjælland i 2012 og var med i Danmarks VM-trup i 2010.

* John Arne Riise (2014-2015). Tidligere Liverpool-spiller og norsk landskampsrekordholder med 110 landskampe.

Meritter:

* 25 cypriotiske mesterskaber

* 21 cypriotiske pokaltitler

* Tre gange deltager i Champions Leagues gruppespil. I 2011/2012-sæsonen nåede holdet kvartfinalen, hvor Real Madrid stod i vejen.

/ritzau/