Den amerikanske rumfartsorganisation Nasa har mandag med succes affyret en rumsonde, som fra september 2014 skal måle og studere Mars' atmosfære.
Her er oplysninger om tidligere Mars-missioner:
* Mandag den 18. november opsender Nasa rumsonden Maven (Mars Atmosphere and Volatile Evolution), der fra september 2014 skal studere atmosfæren om Mars.
* I forvejen er tre andre operative rumsonder i kredsløb om Mars: Odyssey (2001), Mars Express (2003) og Mars Reconnaissance Orbiter (2006).
* Maven-missionen skal undersøge, hvordan helt op mod 99 procent af Mars' atmosfære gennem tiden er blæst ud i rummet af solvinden.
* For flere milliarder år siden havde Mars en meget tæt atmosfære, der gjorde eksistensen af flydende vand på planetens overflade mulig.
Kilder: Nasa, DTU Space.
/ritzau/