FAKTA: Fifa afsiger hård dom mod Blatter og Platini

Skrevet af admin

21/12/2015

Mest læste i dag

Fifa skriver i sin domsafsigelse, at Blatter og Platini "primært" er blevet dømt for en pengeoverførsel, som de ikke kan redegøre tilfredsstillende for.

* Den etiske komité skriver:

- Anklagerne mod hr. Blatter relaterer sig primært til en pengeoverførsel på to millioner schweizerfranc overført i februar 2011 fra Fifa til hr. Platini. Hr. Blatter iværksatte overførslen til hr. Platini, der ikke havde krav på pengene.

- Hverken i sin skriftlige redegørelse eller i sin personlige høring har hr. Blatter formået at fremlægge dokumentation for, hvorfor denne overførsel fandt sted. Hans forsvar var ikke troværdigt og blev forkastet af komiteen.

* Den etiske komité skriver videre, at den ikke har kunnet finde bevis for, at Blatter søgte at bestikke Platini til at støtte ham i præsidentvalget i Fifa i 2011. Derfor er han ikke dømt for at overtræde Fifas regler for "korruption og bestikkelse".

* Komiteen har i stedet vurderet, at Blatter og Platini har begået embedsmisbrug.

* De to har ifølge komiteen handlet på en måde, der er i konflikt med andre af Fifas etiske paragraffer om "tilbud og accept af gaver eller fordele", "regler for interessekonflikt" og "generelle adfærdsregler".

* Ud over at være udelukket fra alle fodboldrelaterede aktiviteter i otte år, er Sepp Blatter blevet dømt til at betale 50.000 schweizerfranc, mens Michel Platini har fået en bøde på 80.000 schweizerfranc.

Kilde: Fifa

/ritzau/