FAKTA: Flere handler og mindre udbud på lejlighedsmarked

Skrevet af admin

24/07/2015

Dagens topnyheder

Det går stærkt med salget af lejligheder især i de store byer.

* Ifølge de seneste tal fra Realkreditrådet er antallet af solgte lejligheder oppe på et niveau, som ikke er set siden før krisen.

* Samtidig er antallet af ejerlejligheder udbudt til salg på et lavt niveau, som også svarer til før krisen. Det kan ifølge Realkreditrådet blandt andet forklares med, at flere lejligheder sælges direkte fra mægler og dermed ikke udbydes til salg på internettet.

* Realkreditrådets Boligudbudsstatistik viser, at antallet af ejerlejligheder udbudt til salg er faldet med næsten 16 procent det seneste år fra 8047 til 6799 ved udgangen af juni.

* De udbudte ejerlejligheder har i gennemsnit været til salg i 4,5 måneder, når de sælges. For et år siden stod de til salg i næsten et halvt år. I samme periode er udbudspriserne steget i omegnen af 15 procent.

Kilder: Realkreditrådet

/ritzau/