FAKTA: Flere mænd får kræftsygdomme efter hpv-infektion

Den seksuelt overførte virus hpv kan give livmoderhalskræft hos kvinder. Men hpv kan også føre til flere kræftformer hos mænd.

* Hos mænd kan hpv-virus føre til penis- og analcancer, forskellige typer hovedhals-kræft, herunder kræft i mandlerne og i tungeroden.

* Modsat livmoderhalskræft, som kan påvises i tidlige stadier hos kvinder, kan mænd ikke screenes for hpv-relaterede kræftsygdomme.

* Der findes ingen behandling for hpv-infektion, men vaccination mod hpv er en del af det danske børnevaccinationsprogram.

* Det anslås, at næsten 800 danske mænd og kvinder hvert år rammes af kræft som følge af infektion med hpv-virus.

* Af de cirka 800 rammes 380 kvinder af livmoderhalskræft, og derudover er hpv skyld i 400 andre tilfælde af kræft hos mænd og kvinder.

* Ifølge Kræftens Bekæmpelse er forekomsten af hpv-relateret hovedhalskræft hos mænd mangedoblet de seneste tre årtier.

Kilder: Kræftens Bekæmpelse

/ritzau/

Dagens Gossip