FAKTA: Flybranchens irske gadedreng er elsket og hadet

Skrevet af admin

01/09/2015

Dagens topnyheder

Det irske lavprisselskab Ryanair er Europas største lavprisselskab, men startede med et enkelt, lille fly.

Selskabet er kendt for sine billige billetter, men samtidig også for de gebyrer, der bliver lagt oveni billetprisen. Læs om selskabets historie her:

* Selskabet blev grundlagt i 1985 af den irske familien Ryan og har fortsat hovedkvarter i Dublin. Ryanair starter med daglige afgange mellem Dublin og London.

* Ryanair vokser og åbner de to første udenrigsruter i 1988 - til Bruxelles og München.

* Ryanair forsøger i de første år med en businessclass, men uden succes. Efterfølgende får selskabet større succes med slagtilbud på billetter, som gennem årene bliver til den lavprismodel, som selskabet har i dag.

* Ryanair er i dag Europas største lavprisselskab. Selskabet flyver til 192 destinationer i 31 lande og regner med at have 103 millioner passagerer om bord i år.

* Selskabet kom til Danmark i 2006, hvor selskabet åbnede de første ruter fra Billund. I 2014 annoncerede selskabet nye ruter fra en ny base i København.

* Det gav knas med den danske fagbevægelse, fordi Ryanair konsekvent nægter at forhandle løn og arbejdsforhold med fagforeninger.

* Selskabets danske baser blev lukket i juli, efter Ryanair tabte en sag i Arbejdsretten, som gav de danske fagforeninger lov til at føre konflikt mod selskabet.

* Ryanair har fortsat ruter fra Danmark, men fly og ansatte er i stedet tilknyttet baser i nærliggende byer.

Kilder: Ryanair, Ritzau.

/ritzau/