De danske F16-piloter får regelmæssig træning i, hvad de skal gøre, hvis en krisesituation opstår. På den måde sidder det på rygraden, når flyet styrter.
* F-16 piloter træner en gang i kvartalet, hvordan de bliver skudt ud af cockpittet, hvis uheldet er ude, og flyet styrter. Træningen forbereder piloterne på, hvordan det føles at blive kastet ud af flyet. Hele sædet bliver nemlig skudt af sted med en faldskærm.
* Piloterne trænes også flere gange årligt i, hvad man skal gøre, hvis de lander i vandet. De skydes ud af flyet med en gummibåd, der er spændt fast til sædet og får derfor træning i, hvordan de kommer op i båden, hvordan de sikrer den mod bølger og hvordan de benytter en nødradio til at komme i kontakt med andre fly.
* Et kontrolleret styrt er, når piloten selv kan bestemme, hvor og hvornår flyet styrter. Når man har fundet det punkt, hvor flyet skal styrte, slukker piloten for gassen og lader flyet falde i et svagt dyk. Derefter skydes piloten ud af flyet, mens han stadig er tæt fastspændt i sædet.
* Et ukontrolleret styrt er, når piloten ikke er herre over, hvor flyet havner. Når det er for farligt at blive længere i flyet, skyder piloten sig ud med katapult.
* Når et fly styrter, vil piloten altid foretrække at styre mod vandet, da der er mindre risiko for at forårsage skader på bygninger og mennesker.
* Når der opstår tekniske problemer i et fly, vil man i de fleste tilfælde lade piloten cirkulere så længe, som der er brændstof til. Håbet er, at piloten kan bruge tiden til at samarbejde med folkene på landjorden og finde en løsning på problemet.
* I de tilfælde, hvor der opstår problemer med landsstellet, forsøger man ofte at sende et andet fly. Fra et andet fly kan man nemlig se nærmere på, hvilken stand landingsstellet er i og dermed hjælpe piloten med at komme ned.
Kilder: Major og tidligere F16-pilot Jacob Barfoed.
/ritzau/
