FAKTA: Flyvevåbnets Challenger-fly

Skrevet af admin

18/05/2015

Dagens topnyheder

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) meddeler mandag, at Danmark sender et Challenger-fly som bidrag til EU's kystbevogtningsoperation Triton syd for Italien.

Det danske flyvevåben har tre Challenger-fly, der ofte udfører civile opgaver som persontransport for kongehuset, regeringen og det danske forsvars ledelse. Flyet kan også indrettes til at udføre overvågningsopgaver.

Type: Challenger CL-604.

Fabrik: Canadair, der er en del af canadiske Bombardier.

Længde: 20,85 meter.

Højde: 6,30 meter.

Vingespænd: 19,61 meter.

Vægt: 12,9 ton uden udstyr. Kan bære op til 21,9 ton og højst 16 passagerer med en besætning på to-fem mand.

Hastighed: Op til 901 kilometer i timen.

Rækkevidde: 5556 kilometer.

Tophøjde: 12,5 kilometer.

Tilhørsforhold: Eskadrille 721 ved Air Transport Wing, Aalborg.

Anvendelse: Flytypen bruges typisk som businessjet og inspektionsfly. Det danske forsvar kan på kort tid ændre flyenes indretning, så de kan skifte fra at udføre VIP-transport til at overvåge havmiljø, fiskeri eller pirater.

De danske flys historie: Indkøbt i 1998. Anvendes 7-10 dage hver måned til opgaver for Grønlands Kommando. Fra december 2011 til februar 2012 indgik et Challenger-fly i Natos piratbekæmpelsesoperation Ocean Shield ud for Afrikas Horn.

Kilde: Forsvarsministeriet

/ritzau/