FAKTA: Første Fona-butik åbnede i 1926

Skrevet af admin

11/04/2016

Dagens topnyheder

Ti butikker i den kriseramte Fona-kæde skal fremover fortsætte med at sælge elektronik. Elkjøp Nordic har købt de ti butikker, der fremover bliver en del af Elgiganten.

Læs om kæden, der engang havde butikker over hele landet, her:

* Fona blev stiftet af Harry Hylén i 1926.

* Den første butik åbnede på Christianshavn i København. Siden voksede forretningen til en landsdækkende kæde.

* I juni 2001 fusionerede Fona med en anden elektronikkæde, Fredgaard, og sammen dannede de to F GROUP.

* I 2003 skiftede Fredgaard-butikkerne facaden ud og kom også til at hedde Fona. Ved den lejlighed skrumpede den fusionerede kæde ind fra samlet næsten 100 butikker til omkring 80.

* I 2006 blev 40 procent af F Group opkøbt af den norske virksomhed Nordic Elkjøp, der blandt andet står bag Elgiganten.

* 1. februar 2016 gik Fona i betalingsstandsning, da selskabet var løbet tør for penge. Det skete oven på en julesæson, der var gået markant værre end forventet samt en intens priskrig med nye aktører i markedet. Fona bestod på det tidspunkt af 56 butikker.

* 31. marts: Fona melder ud, at kæden som led i et forsøg på rekonstruktion lukker en stor del af butikkerne landet over og forsøger at finde frem til en køber til resten. 280 ansatte fyres. Kun otte butikker overlever, lyder meldingen på det tidspunkt.

* 11. april meddeler den norske elektronikkæde Elkjøp, at kæden har købt 10 Fona-butikker og redder dermed to mere end forventet. Butikkerne bliver i forbindelse med overtagelsen omdøbt til Elgiganten.

Kilder: F Group, Ritzau

/ritzau/