FAKTA: Forstå den spegede sag om EU's kontingenter

Skrevet af admin

12/11/2014

Dagens topnyheder

Den britiske premierminister, David Cameron, fik igen EU galt i halsen, da han på vej ind til et EU-topmøde i Bruxelles for to en halv uge siden fik at vide, at Storbritannien 1. december skulle betale EU en ekstraregning på omkring 16 milliarder kroner.

Se her, hvordan EU-kontingentet fungerer - og hvorfor tallene pludselig ændrer sig:

* EU har årligt fællesudgifter for rundt regnet 1000 milliarder kroner.

* De fleste af pengene til at betale de fælles regninger bliver indbetalt i kontingent af de 28 medlemslande.

* Det enkelte lands bidrag bestemmes af landets rigdom, opgjort efter bruttonationalindkomsten (BNI).

* Bidraget til EU's fælleskasse er på cirka en procent af hvert lands BNI.

* Hvert år i maj mødes EU-Kommissionen og medlemslandene for at fastsætte det kommende års kontingentindbetalinger baseret på landenes forventede BNI, sådan som landenes statistiske kontorer har meldt tallene ind til Eurostat.

* Hvert år i oktober mødes EU-Kommissionen og medlemslandene for at gennemgå de justeringer af det foregående års kontingent, som er en automatisk konsekvens af, at man nu kender det faktiske BNI. Der kan også ske justeringer flere år tilbage, hvis landenes egne opgørelser er ændret.

* I år er kontingentjusteringerne større end normalt, fordi BNI er blevet justeret helt tilbage til 2002 - og for et enkelt lands vedkommende helt tilbage til 1995. Den samlede opskrivning af BNI for 1995-2013 er på 71 milliarder kroner.

* Den store efterregulering i år skyldes dels, at nogle lande har haft mere gang i økonomien end ventet, og dels at der har været en del gamle, uløste spørgsmål om, hvordan man opgør BNI, for eksempel om medregningen af velgørende organisationer, våbenhandel, prostitution og narkohandel.

* Ni lande har fået besked om, at de skal betale mere i kontingent end oprindeligt ventet. De største ekstraregninger går til Storbritannien (15,8 milliarder kroner), Holland (3,5 milliarder) og Italien (2,5 milliarder).

* 19 lande får nedjusteret deres kontingent. Frankrig skal have mest tilbage (7,6 milliarder kroner), fulgt af Tyskland (5,8 milliarder) og Danmark (2,4 milliarder).

Kilder: EU-Kommissionen m.fl.

/ritzau/