FAKTA: Forstå sag om fejlagtige ejendomsvurderinger

Skrevet af admin

20/02/2014

Dagens topnyheder

* Rigsrevisionen udsender i august 2013 en beretning, der afdækker omfattende fejl i Skats offentlige ejendomsvurderinger.

* Rigsrevisionen kritiserer blandt andet, at Skats vurdering af parcelhuse i tre ud af fire tilfælde i 2011 ikke stemmer overens med de priser, som husene blev handlet til.

* Rigsrevisionen kritiserer også, at Skatteministeriet har været vidende om problemer med ejendomsvurderingerne siden 2007 uden at gribe ind.

* Det fremgår af Rigsrevisionens beretning, at der i perioden 2004-2012 er udarbejdet i alt 29 ministerforelæggelser i Skatteministeriet og Skat om ejendomsvurderingsområdet.

* Folketingets statsrevisorer uddeler efterfølgende den næsthårdeste kritik - "en skarp påtale" - af Skatteministeriet uden dog at holde enkelte skatteministre ansvarlige.

* Regeringen suspenderer i september 2013 arbejdet med ejendomsvurderingerne for 2013 og nedsætter i stedet et ekspertudvalg til at udarbejde et helt nyt system.

* I mellemtiden skal 2011-vurderingerne danne grundlag for danskernes boligskat frem til 2015, hvor man så kan få penge tilbage, hvis den nye vurdering viser sig at være lavere end 2011-vurderingen.

* Regeringen sender 18. november et lovforslag i høring, som forlænger 2011-vurderingen af ejerboliger i 2013 og 2014. Samtidig sænkes den forlængede 2011-vurdering, hvilket kan give boligejerne op imod fem procent lavere vurderinger.

/ritzau/