FAKTA: Forstå uroen i Thailand

Skrevet af admin

30/11/2013

Mest læste i dag

Uroen i Thailand har bølget siden oktober for og imod regeringen og landets premierminister, Yingluck Shinawatra.

* Yingluck Shinawatra har været premierminister siden 2011. Hun er søster til den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, som var premierminister fra 2001, indtil han blev afsat ved et militærkup i 2006. Han er idømt to års fængsel in absentia for magtmisbrug og korruption.

* Tidligere vicepremierminister Suthep Thaugsuban leder demonstranterne. Han mener, at regeringen er korrupt, og at Thaksin, som bor i eksil, fortsat styrer landet gennem søsteren.

* Demonstrationerne begyndte, efter at regeringen i oktober foreslog amnesti for personer dømt for politisk-relaterede lovovertrædelser i perioden 2006-2013. Forslaget vil give Thaksin mulighed for at vende tilbage til Thailand uden at skulle afsone sin dom.

* Søskendeparret Shinawatra har bred støtte hos landets fattige. Deres støtter er kendt som rødskjorterne. Oppositionen er kendt som gulskjorterne og har opbakning i middelklassen, eliten samt i kredsen omkring kongehuset.

* De røde og gule har før kæmpet. I 2010 blev omkring 90 mennesker dræbt, militæret greb ind for at standse store demonstrationer.

/ritzau/