FAKTA: G-dage - Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver

Regeringen er sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative enige om en beskæftigelsesreform, der skal stoppe meningsløs aktivering og sænker de såkaldte G-dage med 60 millioner kroner.

Dermed fjernes G-dage gradvist for ansættelser under tre måneder, hvilket reducerer virksomhedernes udgifter.

G-dage er arbejdsgivergodtgørelsesdage. Her kan du se, hvad de går ud på:

* Hvis du bliver ledig, skal din arbejdsgiver betale op til tre ledighedsdage svarende til dagpenge, hvis du er medlem af en a-kasse, når du fratræder din stilling

* Du får ikke G-dage, hvis du selv siger op, men kun hvis du bliver opsagt.

* Dagene skal ligge i umiddelbar forlængelse af, at du er stoppet med dit arbejde.

* Du kan være berettiget til at få dagpenge, selvom du ikke har ret til G-dage.

* Modtager du efterløn, har du også ret til betaling for G-dage, når du stopper med at arbejde.

- Du skal være lønmodtager for at få G-dage, og derfor skal du kunne svare ja til et eller flere af disse punkter:

* Din arbejdsgiver betaler arbejdsmarkedsbidrag og bidrag til ATP.

* Du er omfattet af ferieloven.

* Du er omfattet af funktionærloven.

Kilde: FOA.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV