FAKTA: Gentest kan finde visse sygdomme

Gentest er blevet billigere og langt mere udbredte end for få år siden.

I 2008 fik 5037 personer i Danmark foretaget gentest for arvelige sygdomme. I 2013 var tallet steget til 13.184 personer.

* Gentest af fostervand eller væv fra moderkagen kan bruges til at undersøge, om fostre har risiko for arvelige sygdomme. Man sammenligner fostrets gener med sygdomsgenerne.

* Gentest foretages dog som regel på en blodprøve. Resultaterne er ikke altid entydige og kræver derfor ekspertviden for at kunne anvendes.

* Der er en glidende overgang fra arveanlæg, der med næsten 100 procent sikkerhed medfører, at individet udvikler sygdom, til anlæg med en langt mindre risiko.

* For eksempel kan udvikling af Huntingtons chorea eller andre såkaldt dominant arvelige sygdomme forudsiges meget præcist.

* Der er noget mindre risiko ved visse arvelige kræftsygdomme, eksempelvis sjældne former for brystkræft, tyktarmskræft og æggestokkræft.

* Selv om personen bærer genet, er der "kun" en risiko på cirka 25 procent for at få insulinkrævende sukkersyge.

* En gentest kan også anvendes til at fastslå, at en person ikke vil blive ramt af den pågældende sygdom og derfor heller ikke vil videreføre den til sine børn.

* Arveanlæggene består af molekyler, hvis tekniske navn er dna. Dette dna kan udvindes fra alle slags væv.

* Genetiske sygdomme med simpel mendelsk arvegang skyldes defekt af et enkelt gen, såkaldt monogent betingede sygdomme.

* Polygent betingede arvelige sygdomme har mere kompliceret genetisk baggrund, samtidig med at miljøfaktorer har større betydning.

* Ved visse genetisk betingede kræftformer, eksempelvis tyktarmskræft, kan læger fjerne forstadier til sygdommen og derved hindre, at den bryder ud.

Kilder: Politiken, Den Store Danske (Gyldendal), Wikipedia, Kennedy Centret, Det Etiske Råd.

/ritzau/

Dagens Gossip