FAKTA: Gode råd til at være sikker i trafikken

Sidste år blev opgjort det laveste antal tilskadekomne i trafikken, siden man begyndte at føre statistisk på området for over 80 år siden. Men særlig bløde trafikanter og motorcyklister er fortsat udsat.

Her kan du få overblik over, hvordan du kan undgå ulykker.

Fodgængere

* Som fodgænger reduceres ens risiko at komme til skade i mørke med 85 procent, hvis man har reflekser på. Sørg for, at reflekserne kan ses fra alle sider.

* Når man går langs landeveje eller andre veje uden fortov eller cykelsti, er det en god idé at gå imod trafikken i venstre side.

Cyklister

* Cyklister skal huske at have cykellygter, reflekser og ringeklokke. Bremserne skal være i orden, cykelkæden skal smøres og hjul og eger skal tjekkes jævnligt.

* Desuden er det en god idé at tage cykelhjelm på, at lade være med at høre musik, at huske at give tegn og at orientere sig - særlig ved sideveje og i kryds.

Motorcyklister

* Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at du som motorcyklister tager et køreteknisk kursus – især hvis du begynder at køre efter en pause på nogle år, eller er ny på motorcykel.

* En refleksvest og pangfarvet hjelm gør det nemmere for bilisterne at dig. Desuden er det afgørende at have det rigtige sikkerhedsudstyr på.

Knallert

* Det er ti gange farligere at køre på knallert end på cykel. Det er vigtigt at huske hjelmen, og kun at køre på en lovlig knallert, der ikke er tunet.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV