EU's næste udenrigschef skal kunne jonglere med alle de udenrigspolitiske instrumenter i én hånd og balancere diplomatiet i den anden.
Efterfølgeren af den nuværende udenrigschef, Catherine Ashton, ventes at falde på plads under et topmøde i Bruxelles blandt EU's stats- og regeringschefer.
Når han eller hun tiltræder til november, er der allerede fra dag ét komplicerede opgaver, der skal løses, vurderer Jan Techau, som er direktør for tænktetanken Carnegie Europe i Bruxelles:
INTERNT I EU:
* Først skal udenrigschefen samarbejde med den nye formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, om, hvordan udenrigsarbejdet skal fordeles mellem kommissionsformanden og udenrigschefen i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, EEAS.
Den nuværende udenrigschef, Catherine Ashton, fik ifølge Jan Techau aldrig et forhold til kommissionen eller adgang til andre kommissærer, som havde med naboskabspolitik, handel og humanitær bistand at gøre, selvom det også berør udenrigspolitikken.
EKSTERNT:
* Det østlige naboskab. Opgaven her inkluderer at tage sig af EU's vaklende forhold til Rusland samt EU's rolle i at sikre, at der bliver indført reformer i Ukraine. Naboskabspolitikken i de tidligere sovjetrepublikker er forfejlet, og det skal der rettes op på, siger Techau.
* Tyrkiet. Landet er en strategisk meget vigtig spiller, fordi det grænser op til de store konfliktområder, som EU er involveret i: Irak, Syrien, Kaukasus og Iran. Udenrigschefen skal forsøge at oprette et konstruktivt forhold til Tyrkiet i respekt af, at landet er i gang med en lang proces med at blive en del af unionen.
* Det sydlige naboskab. Det inkluderer hele Afrika, Levanten og Golfen. EU's naboskabspolitik til de regioner er ifølge Jan Techau også forfejlet. Det er sværere at gøre fremskridt her end i Østeuropa, hvor der faktisk er lande, der gerne vil være medlem af EU.
/ritzau/
