FAKTA: Ham jagter politiet efter skud i Krystalgade

Skrevet af admin

15/02/2015

Dagens topnyheder

En person er blevet dræbt af skud i hovedet i Krystalgade i København, og to politifolk er ramt af skud i henholdsvis arm og ben, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Signalementet af en eftersøgt person er dog sparsomt:

* Politiet leder efter en mand

* Han er iført sorte bukser og sorte sko

* Han var desuden iført en lysegrå jakke med flerfarvede lyse felter.

* Politiet leder kun efter én mand

* Politiet har omkring klokken 01.30 ikke et billede af manden, men hvis det kommer i besiddelse af et, vil det blive offentliggjort hurtigst muligt.

* Det er ifølge politiet gætteri at spekulere i, om der er tale om samme gerningsmand, der tidligere lørdag affyrede skud ved Krudttønden på Østerbro, hvor en 55-årig mand blev dræbt. Tidligere oplyste politiet, at den dræbte på Østerbro var 40 år.

* Gerningsmanden ved skyderiet på Østerbro beskrives som en arabisk udseende mand på 25-30 år, cirka 185 centimeter høj og atletisk af bygning efter skyderiet ved debatarrangementet på Krudttønden.

Kilder: Københavns Politi

/ritzau/