FAKTA: H.C. Andersen får et nyt eventyrhus

* Den 2. september udskrev Odense Bys Museer og Odense Kommune en idékonkurrence til et nyt H.C. Andersen Eventyrhus med en magisk have.

* Intention med eventyrhuset er at byde velkommen til digterens eventyrverden, og samtidig skal det fungere som et internationalt vartegn for H.C. Andersens fødeby, Odense.

* Nu da tilmeldingsfristen for idéforslag er slut, har kommunen modtaget 969 forslag fra 64 lande.

* I konkurrencen har man efterspurgt forslag til et formidlingsmæssigt og rumligt helhedsgreb, der med eventyrene som omdrejningspunkt kan binde eventyrhuset sammen med de eksisterende attraktioner i Odense.

* Idékonkurrencen har primært henvendt sig til arkitekter, museumsfolk, formidlere, designere, landskabsarkitekter, byplanlæggere og teaterfolk.

* Resultatet af idékonkurrencen forventes offentliggjort ultimo marts 2014.

* Akademisk Arkitektforening har været konkurrencerådgiver gennem forløbet.

* Idékonkurrencen er fortaget i et samarbejde med Realdania og følges i 2014 op af en projekt- og arkitektkonkurrence.

* Vinderforslag belønnes med en samlet præmiesum på op til 100.000 euro, cirka 745.000 kroner.

* Eventyrhuset og den magiske have ventes at stå færdig i 2018.

Kilde: Odense Bys Museer

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV