FAKTA: Her er anklagen i fyrværkerisagen

Nytårsaften 2014/2015 blev en blodig affære, da tre mænd fra Nordjylland omkom efter at have antændt nogle særdeles potente krysantemumbomber.

Allerede 1. januar 2015 blev den formodede sælger af krudtet anholdt, en 30-årig mand. Nu er der rejst tiltalte, og her er anklagepunkterne:

* Den 30-årige er tiltalt for uagtsomt manddrab og for egen vindings skyld eller på grund af grov kådhed at have erhvervet, opbevaret og overdraget fyrværkeri uden kommunalbestyrelsens tilladelse.

* Han er også tiltalt for uagtsom legemsbeskadigelse ved at have forvoldt, at to andre personer blev kvæstet, da det farlige skyts eksploderede.

* Den 30-årige er også tiltalt for at have opbevaret 109 kanonslag uden tilladelse.

* Desuden er en 25-årig mand tiltalt for at have erhvervet to fyrværkeribomber fra den 30-årige og have overdraget det til en af de personer, der efterfølgende omkom ved brug af skytset.

* Ulykkerne skete henholdsvis kort før og kort efter midnat i Assens ved Mariager og Skjellerup ved Hobro. Ved den første af de to ulykker mistede en 37-årig familiefar livet, mens to mænd på henholdsvis 24 og 25 år mistede livet ved den anden ulykke.

Kilder: Anklageskriftet

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV