FAKTA: Her er anklagen mod betjent

Skrevet af admin

20/01/2016

Mest læste i dag

En nordjysk betjent er på anklagebænken ved Retten i Hjørring. Han er tiltalt for to forhold:

* 9. marts 2014 foretog betjenten anholdelse af to personer i Frederikshavn. Ved anholdelsen lagde betjenten ifølge anklageskriftet de to personer ned, placerede en fod i baghovedet på de anholdte og sparkede dem flere gange på kroppen, mens de lå på vejen og havde hænderne på ryggen iført håndjern.

* Efterfølgende foretog betjenten flere opslag i kriminal- og motorregistret, angiveligt for at finde oplysninger om et af vidnerne i sagen. Det skete ifølge anklageskriftet, uden at der var tjenstlig anledning.

* Betjenten er tiltalt efter straffelovens paragraf 244, der kan give bøde eller fængsel i op til tre år.

* Den tiltalte nægter sig skyldig.

Kilder: Anklageskriftet

/ritzau/