FAKTA: Her er anklagen mod formodede narkobagmænd

Skrevet af admin

13/01/2016

Mest læste i dag

Retten i Horsens tager onsdag hul på en omfattende sag om indsmugling af op mod 20 kilo kokain og heroin fra Holland til Danmark.

* På anklagebænken sidder blandt andre den 35-årige Yunus Coban, der er tidligere medlem af byrådet i Horsens for Socialdemokraterne.

* Derudover er to andre mænd tiltalt - en 30-årig mand samt en 43-årig mand, der er hollandsk statsborger.

* Anklagemyndigheden mener, at de tre stod for at planlægge og arrangere indsmuglingen af narko.

* Smuglingen foregik i de fleste tilfælde ved, at andre personer agerede som kurer og hentede narkoen hos den 43-årige mand i Holland.

* Seks personer har tidligere aflagt tilståelse i sagen. Fem af dem er blevet idømt mellem knap fire år og op til syv års fængsel. En mellemmand er blevet idømt otte år og seks måneders fængsel.

* Sagen forventes at køre over 11 dage ved Retten i Horsens.

Kilder: Anklageskriftet og anklager Lenette Skak, Sydøstjyllands Politi

/ritzau/