FAKTA: Her er A.P. Møller - Mærsk

A. P. Møller - Mærsk har tjent markant færre penge i årets første kvartal i forhold til sidste år, fordi konglomeratets kerneområder - olie og containerfragt - er presset.

Læs her om giganten A.P. Møller - Mærsk:

* Koncernen blev grundlagt i 1904 af Peter Mærsk Møller under navnet Dampskibsselskabet Svendborg.

* I 1912 stiftede A.P. Møller Dampskibsselskabet af 1912 med hjemsted i København.

* Møller købte sine første fem tankskibe i 1928, hvor et fællesrederi for tank- og linjeskibsdrift, Maersk Line, blev grundlagt.

* De to selskaber (Svendborg og 1912) fusionerede først i 2003 og blev til A.P. Møller - Mærsk A/S.

* I dag består koncernen af en række underselskaber - blandt andre:

- Maersk Line, som er blandt verdens største rederier inden for global containerfragt.

- Maersk Oil, som beskæftiger sig med olie- og gasproduktion.

- APM Terminals, som er drift af havne i hele verden, containerdepoter og lignende.

- Maersk Drilling, som foretager boringer efter blandt andet olie og gas på havet.

- Maersk Supply Service, som driver "forsyningsaktivitet med ankerhåndterings- og platform-supplyskibe."

- Maersk Tankers, som står for tankskibstransport af råolie, olieprodukter og gas.

- Damco, som er et logistikselskab.

- Svitzer, som beskæftiger slæbebåde, bugser- og bjærgningsaktiviteter.

* Koncernens hovedkvarter ligger ud til vandet på Esplanaden i København.

Kilder: denstoredanske.dk, Mærsk.com, Bloomberg.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip