FAKTA: Her er au pair-aftalen

Skrevet af admin

19/12/2014

Dagens topnyheder

Regeringen og dens støttepartier samt Dansk Folkeparti indgik fredag en aftale, der på en række punkter forbedrer au pairers arbejdsforhold. Venstre, Konservative og Liberal Alliance står uden for aftalen.

Her er hovedelementerne i aftalen:

* Flere fridage: En ekstra halv fridag og fri på helligdage.

* Sikring af retten til ferie, samtidighedsferie i løbet af opholdet og skriftlig aftale om ferie.

* Lommepengebeløbet hæves til 4000 kroner om måneden.

* Værtsfamilien betaler både ud- og hjemrejsebillet.

* Mulighed for frivilligt, ulønnet arbejde ved anerkendte, landsdækkende organisationer.

* Bedre mulighed for at finde en ny værtsfamilie; Au pairer får en måneds ophold til at finde ny familie efter ophør af tidligere kontrakt.

* Bedre beskyttelse ved afbrydelse af kontrakten, krav om skriftlig afbrydelse og lommepenge i opsigelsesperioden.

* Aldersgrænsen hæves til 18 år.

* Klare opholdsregler for gravide au pairer og øget information og vejledning til de au pairer, der er gravide under opholdet.

* Værtsfamilierne skal medfinansiere danskundervisning til au pairer. Alle værtsfamilier skal betale 5000 kroner - uanset om deres au pair vil deltage i undervisningen.

Kilder: Beskæftigelsesministeriet

/ritzau/