Fakta: Her er balladen om de danske cabotageregler

* Ifølge EU-reglerne er det tilladt for udenlandske lastbiler at køre såkaldt cabotagekørsel internt i andre medlemslande i forbindelse med internationale transporter.

* Den internationale transport skal i den forbindelse have en sådan karakter, at den ikke primært har til formål at give mulighed for at anvende cabotagereglerne.

* Når en lastbil har afsluttet en international tur, har den lov til i alt at køre tre cabotageture inden for syv dage. Herefter skal den forlade landet og påbegynde en ny international tur, før den igen må køre cabotagekørsel.

* Formålet med reglerne er at give mulighed for at udnytte udenlandske lastbilers kapacitet i forbindelse med internationale transporter.

* Reglerne er blevet beskyldt for at være for uklare, hvilket ifølge blandt andre 3F og Dansk Transport og Logistik fører til misbrug, hvor lavtlønnede chauffører sendes til Danmark med et proforma-læs for at underbyde markedet for indenrigstrafik.

* På den anden side har Danske Speditører påpeget, at konkurrencen fra Østeuropa er et vilkår på et frit marked, og at de danske vognmænd i stedet bør blive mere konkurrencedygtige.

* I maj 2013 valgte Danmark at indføre en strammere tolkning af de europæiske regler.

* Blandt andet blev bødesatserne hævet, ligesom der blev stillet højere krav til dokumentation og definition af en cabotagetur.

* Tidligere i år meddelte EU-Kommission, at man ville undersøge, om de danske regler er et brud på de gældende traktater.

* I juli sendte Kommissionen en såkaldt åbningsskrivelse til Danmark, men regeringen afviser at ændre de danske regler.

Kilde: DTL, Trafikstyrelsen, Fagbladet 3F m.fl.

Dagens Gossip