FAKTA: Her er chikaneopkaldene til akuttelefonen

Skrevet af admin

14/01/2014

Dagens topnyheder

Region Hovedstaden fremlagde tirsdag dokumentation for, at læger laver telefonchikane med den nye akuttelefon 1813.

* På få dage har enkelte læger ringet mere end 255 gange til 1813. De lægger enten på, skælder sygeplejersken ud eller siger uvedkommende ting.

* En læge har for eksempel ringet og sagt: "Det er totalt vildt herude. Jeg lægger på nu. Hav det godt", mens braget fra fyrværkeri lød i baggrunden.

* En enkelt læge har ringet 115 gange inden for én time. Når lægen kom igennem til en sygeplejerske, blev der sagt: "der er ikke andet, jeg vil bare klage over der her, fordi det er simpelthen urimeligt."

Kilde: Region Hovedstaden

/ritzau/