EU's stats- og regeringschefer sidder torsdag og fredag til topmøde i Bruxelles, hvor de blandt andet taler om EU's fælles forsvars- og sikkerhedssamarbejde.
Danmark er dog på grund af sine forbehold, der blev besluttet ved folkeafstemning i 1993, ikke med i samarbejdet. Forbeholdene kan kun fjernes eller ændres ved folkeafstemning.
Se de fire danske forbehold - og hvad de betyder - her:
* EURO
- Euroforbeholdet, der blev fastslået igen ved en folkeafstemning i 2000, betyder, at Danmark har kronen som valuta.
- Danmark er ikke med til de i øjeblikket 17 eurolandes månedlige økonomi- og finansministermøder. Statsministeren er heller ikke med, når eurolandene nogle gange om året holder deres eget topmøde.
*FORSVAR
- Forsvarsforbeholdet betyder, at danske soldater ikke deltager i militæraktioner, som er ledet af EU.
- Danmark er med til forsvarsministermøder, men Danmark deltager og stemmer kun i sager, der handler om den civile del af EU's forsvarssamarbejde.
* RETLIGE ANLIGGENDER
* Retsforbeholdet betyder, at Danmark kun deltager kun i visse dele af EU's politi- og retssamarbejde.
- Danmark deltager kun i det mellemstatslige samarbejde, hvor beslutninger skal godkendes i Folketinget og de øvrige nationale parlamenter, før de bliver til lov. I det overstatslige samarbejde får beslutningerne direkte effekt i medlemslandene.
- Danmark deltager i møder mellem EU's justitsministre, men bliver på stadig flere områder sat uden for samarbejdet i takt med, at stadig mere - for eksempel politisamarbejdet Europol - bliver lagt om til overstatsligt samarbejde.
* UNIONSBORGERSKAB
- Forbeholdet om unionsborgerskab skulle sikre, at danskere er danske statsborgere frem for EU-statsborgere.
- Forbeholdet har ingen praktisk betydning, fordi det blev indarbejdet i en traktat i 1997, som gjorde unionsborgerskabet til et forbehold for alle medlemslande.
- Unionsborgerskabet kan ifølge EU-traktaten ikke erstatte nationalt borgerskab, men kun supplere det.
/ritzau/
