FAKTA: Her er det lyssky netværk i sagen om giftmord

Skrevet af admin

19/06/2014

Mest læste i dag

Ved hjælp af det lyssky Tor-netværk bestilte en 34-årig mand fra Ryomgaard på Djursland ifølge anklagemyndigheden giftstoffet abrin over to omgange på internettet i december sidste år.

Læs her om det omstridte netværk på baggrund af research lavet af Politiken.

* Tor står for "The Onion Router" og er et computerprogram, som frit og gratis kan hentes på nettet.

* Programmet skjuler brugerens digitale fingeraftryk, blandt andet ip-adressen, ved hjælp af Tor-netværkets servere i en såkaldt proxy-chain. Forbindelsen opnås via flere servere i udlandet, så man kan surfe anonymt på internettet.

* Ud over anonymitet på nettet giver programmet også adgang til et parallelt internet. Her er hjemmesidernes geografiske placering skjult, så det er umuligt at spore, hvem der står bag siderne.

* Tor-netværket fungerer ved, at private brugere og virksomheder over hele verden gratis stiller en del af deres computerkraft og internetforbindelse til rådighed.

* Tor blev oprindeligt udviklet af den amerikanske flåde i 90'erne som en metode til sikker kommunikation for militærfolk. I 2005 blev programmet givet frit for alle.

Kilde: Politiken.

/ritzau/