FAKTA: Her er det sidste årtis værste flyulykker

Her følger de værste flyulykker i de seneste 10 år, som man har overblik over:

* 17. juli 2014: - Et passagerfly fra Malaysian Airlines på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur skydes angiveligt ned med et jord-til-luft-missil på vej hen over det uroplagede østlige Ukraine. Alle 295 ombordværende meldes dræbt.

* 24. marts 2014 - Alle 239 passagerer på det forsvundne Boeing 777-fly fra Malaysia Airlines formodes døde, efter at flyet har været forsvundet i mere end to uger.

* 20. april 2012 - En Bhoja Air Boeing 737 forulykker, da flyet nærmer sig lufthavnen i Pakistans hovedstad, Islamabad. Alle 127 mennesker om bord mister livet.

* 22. maj 2010 - Et Boeing 737 passagerfly styrter i en dal tæt på landing i det sydlige Indien, bryder ud i flammer og dræber 158 mennesker.

* 15. juli 2009 - 168 mennesker dør, da et russisk Tupolev passagerfly styrter ned på en mark i Iran.

* 30. juni 2009 - Et Airbus 310 fly styrter i det Indiske Ocean. 152 mennesker omkommer. En 13-årig pige overlever mirakuløst som den eneste.

* 1. juni 2009 - 228 mennesker mister livet, da et Airbus 330 passagerfly styrter ned i Atlanterhavet på ruten imellem Rio de Janeiro og Paris.

* 20. august 2008 - 153 mennesker dør, da en maskine fra det SAS-ejede selskab Spanair forulykker i den spanske by Madrid.

* 18. juli 2007 - 199 mennesker omkommer, da et indenrigsfly styrter ned ved São Paulo i Brasilien.

* 22. august 2006 - 170 mennesker mister livet i Ukraine, hvor et russisk passagerfly af typen Tupolev 154-fly styrter ned fra 10 kilometers højde.

* 9. juli 2006 - Et Airbus-300-fly fra det russiske selskab S7 kører af landingsbanen i Sibirien. 122 mennesker dør.

* 6. december 2005 - 120 mennesker dør, da et iransk militærfly styrter ned nær Teheran.

* 23. november 2005 - I Nigeria styrter et Boeing 737-fly fra selskabet Bellview ned. 117 mennesker omkommer.

* 16. august 2005 - Et colombiansk passagerfly styrter ned i Venezuela. 160 mennesker dør.

* 5. august 2005 - På Sumatra i Indonesien forulykker et Boeing 737-fly fra selskabet Mandala Airlines kort efter starten. Alle 149 om bord dør.

* 14. juli 2005 - En Boeing 737 fra det cypriotiske selskab Helios styrter ned i Grækenland. 121 mennesker mister livet.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV