FAKTA: Her er Egyptens forslag til en våbenhvile i Gaza

Skrevet af admin

15/07/2014

Dagens topnyheder

Israel har accepteret en egyptisk våbenhvile, der skal gøre en ende på konflikten i Gaza. Hamas afviser og kræver, at der er brug for en permanent løsning.

* Egypten anmoder Israel og alle de palæstinensiske fraktioner til at vedtage en øjeblikkelig våbenhvile, da eskalering og gensidige vold ikke er i nogen af parternes interesse.

* Israel skal stoppe alt fjendtlig aktivitet mod Gazastriben - til lands, til vands og i luften. Israel skal afstå fra enhver landoffensiv mod Gaza samt angreb på civile.

* Alle palæstinensiske fraktioner i Gaza skal stoppe alt fjendtlig aktivitet fra Gazastriben mod Israel til lands, til vands, i luften og under jorden. De skal afstå fra at affyre enhver form for raketter og fra at angribe grænseposter samt angreb på civile.

* Grænseovergange skal åbnes for personer og gods så snart, at sikkerhedssituationen bliver stabil.

* Andre temaer heriblandt sikkerhedsspørgsmål skal diskuteres mellem de to parter.

* Våbenhvilen skal træde i kraft 12 timer efter annonceringen af det egyptiske initiativ. (udløb tirsdag morgen klokken otte)

* Højniveau-delegationer fra den israelske regering og de palæstinensiske fraktioner skal inden for 48 timer mødes i Kairo for at konsolidere aftalen om en våbenhvile.

* Begge parter skal forpligte sig i at afstå fra at deltage i handlinger, der underminerer aftalen. Egypten skal modtage garantier fra begge parter om aftalen og skal følge op på dens implementering.

Kilde: Haaretz.com.

/ritzau/