FAKTA: Her er Enhedslisten tre nye krav til finansloven

Når Enhedslistens topfolk med politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen og Frank Aaen i spidsen møder op i Finansministeriet efter efterårsferien for at forhandle om næste års finanslov med Bjarne Corydon (S), kommer de med en ny og forlænget ønskeseddel.

Onsdag har Enhedslisten således præsenteret tre nye forslag, som de vil forhandle med regeringen.

Se her, hvad de går ud på:

* Enhedslisten vil omlægge registreringsafgiften for cirka fire-fem milliarder kroner og gøre den mere grøn. Partiet vil blandt andet fjerne fradraget for bilradioer, sikkerhedsseler og selealarmer for i stedet at bruge pengene på at forbedre vilkårene for cyklister, samkørsel og delebiler.

* Enhedslisten vil forlænge afgiftsfritagelsen for elbiler, skriver Børsen. Fritagelsen udløber ellers efter 2015.

* Enhedslisten vil have staten til at etablere en garantiordning, der kan tage hovedparten af den økonomiske risiko, når der skal bores efter varme i undergrunden, skriver Politiken.

/ritzau/

Dagens Gossip