Siger danskerne 3. december ja til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, tiltræder Danmark flere retsakter, herunder det såkaldte menneskehandelsdirektiv.
* Direktivets formål er at sikre, at medlemslandenes lovgivning ligner hinanden særligt med hensyn til retsforfølgning af personer, der begår menneskehandel. Det gælder også forebyggelse og beskyttelse af personer, der udsættes for menneskehandel.
* Sådan er situationen nu: De handlinger, der kriminaliseres i direktivet, er allerede omfattet af straffelovens § 262 a om menneskehandel, der har en strafferamme på 10 års fængsel.
* Sådan bliver situationen ved et ja: Justitsministeriet mener ikke, at et tilvalg af direktivet vil have væsentlig betydning for borgere, virksomheder og myndigheder i Danmark. Et tilvalg af direktivet vil betyde, at Danmark skal have samme minimumsregler som resten af EU, når det gælder strafbare handlinger i forbindelse med menneskehandel. Der er tale om et såkaldt minimumsdirektiv. Det betyder, at Danmark kan indføre hårdere straffe, end direktivet kræver.
* Sådan bliver situationen ved et nej: Som det fremgår ovenfor, er de handlinger, der kriminaliseres i direktivet, allerede omfattet af straffelovens § 262 a om menneskehandel. Derfor vil et nej på papiret ikke få nogen umiddelbar betydning for Danmark. Fremadrettet vil det være op til Danmark, om man ønsker at følge direktivets anvisninger eller ej.
Kilder: Justitsministeriet, Ritzau, straffeloven
/ritzau/
