FAKTA: Her er historien om Airbus A320

Skrevet af admin

24/03/2015

Mest læste i dag

Alle 144 passagerer og seks besætningsmedlemmer om bord på et Germanwings Airbus A320 meldes dræbt ved et flystyrt i det sydlige Frankrig tirsdag. Flyet var på vej fra Barcelona til Düsseldorf, da det forsvandt fra radaren.

Sådan er Airbus A320:

- Airbus A320-familien består af modellerne A318, A319, A320 og A321.

- Flyet hører til kort- og mellemdistanceklassen af passagerfly.

- Der er typisk plads til 150 passagerer fordelt på to prisklasser. For lavprisfly og charterfly kan der være tilfælde, hvor der er plads til op mod 180 passager.

- Flytypen blev taget i brug i slutningen af 1980'erne.

- Flyet er cirka 37,5 meter langt og har et vingefang på lidt over 34 meter.

- Topfart: 903 km/t ved 27.000 fod.

- Marchhastighed: 850 km/t.

- Aktionsradius: 3800 kilometer

- Flytypen er et af de bedst sælgende i flyhistorien. Ifølge Airbus var der i februar 2015 3660 fly i drift. Gennem tiden er der afgivet ordre på 7597 fly.

- Luftfartsselskaber, der benytter Airbus A320, er foruden Germanwings blandt andre SAS, Lufthansa, British Airways, Air France, United Airlines, EasyJet samt flere asiatiske selskaber.

Kilder: Airbus

/ritzau/