FAKTA: Her er hovedtræk i ny økonomiaftale med regioner

Skrevet af admin

09/06/2016

Dagens topnyheder

Danske Regioner og regeringen har torsdag landet en aftale om næste års økonomi. Her er hovedpunkterne.

* Aftalen sikrer et løft på 200 millioner kroner til fortsat udvikling på sundhedsområdet. Det skal ses på baggrund af en tidligere beslutning om at løfte området med 300 millioner kroner i 2017.

* De regionale investeringer på sundhedsområdet fastholdes på 7,2 milliarder kroner.

* Der indføres patientansvarlige læger på sygehusene i 2017.

* Parterne er enige om, at der skal effektiviseres, når de nye sygehusbyggerier tages i brug. De første gevinster realiseres i 2017 og stiger frem mod 2025 til et niveau på 2,3 milliarder kroner om året.

* Parterne er desuden enige om, at regionerne kan effektivisere indkøb for 1,5 milliarder kroner om året i 2020 i forhold til 2015.

* Aftalen omfatter desuden udmøntning af 170 millioner kroner årligt fra 2017 til et betydeligt løft af udredningskapaciteten på kræftområdet.

* Desuden sikrer aftalen etablering af et nationalt sygehusmedicinregister i regi af Sundhedsdatastyrelsen.

* Parterne er enige om at igangsætte en særlig indsats for patienter med et højt forbrug af sundhedsydelser.

* Desuden rummer aftalen en fælles plan for udmøntning og implementering af national handlingsplan for ældre medicinske patienter.

Kilder: Finansministeriet

/ritzau/