FAKTA: Her er militsen der har smidt IS ud af Kobani

De syrisk-kurdiske styrker, der forsvarer grænsebyen Kobani, har i mange dage kæmpet mod en militær overmagt.

* YPG (Yekineyen Parastina Gel på kurdisk) er en milits, som opererer i de kurdiske områder i det nordlige og nordøstlige Syrien.

* Gruppen består både af mænd og kvinder og udgør den væbnede fløj af Syriens magtfulde kurdiske Demokratiske Unions Parti (PYD).

* Wladimir van Wilgenburg fra tænketanken Jamestown Foundation i USA, siger, at YPG angiveligt allerede blev oprettet i 2004 efter kurdiske demonstrationer mod Syriens regering.

* Men det blev ikke offentliggjort før i juli 2012 - omkring et år inde i krigen i Syrien.

* Det var i 2012, at YPG blev indsat som en de facto hær i Syriens kurdiske områder.

* YPG, der patruljerer i deres regioner og bemander kontrolposter, har spillet en central rolle i kampen mod Islamisk Stat - ikke mindst i Kobani, der er landets tredjestørste kurdiske by.

* Tyrkiet og mange iagttagere siger, at YPG og partiet PYD er knyttet til Kurdistans Arbejderparti, PKK, som har ledet et væbnet separatistisk oprør i det sydøstlige Tyrkiet, og som opfattes som en terrororganisation i Vesten.

* PKK-lederen Abdullah Öcalan er yderst populær blandt kurderne i Syrien.

* YPG's ledere er blevet trænet i PKK-lejre, siger Maria Fantappie, der er analytiker i tænketanken Den Internationale Krisegruppe (ICG).

* Syriens militær trak sig i 2012 tilbage fra kurdiske områder, hvilket førte til beskyldninger om et samarbejde mellem kurderne og Assad-regimet, og kurderne har et anstrengt forhold til den moderate syriske opposition.

* Eksperter siger, at der ikke findes nogen alliance mellem kurderne og regimet, men at der er en "strategisk forståelse" mellem dem.

* ICG siger, at YPG månedligt betaler 118 euro (omkring 878 kroner) i løn til mellem 25.000 og 30.000 mand. Pengene kommer især fra donorer i Tyrkiet og i EU-landene.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip