FAKTA: Her er ministerens fem realkreditinitiativer

På et pressemøde fredag præsenterede erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) fem initiativer, der skal skabe overblik over markedet for realkreditlån og som gerne skulle sikre, at danske boligejere ikke betaler for meget for at låne penge.

De fem initiativer går ud på følgende:

1. Nedsætte en ekspertgruppe, der frem til september skal undersøge de gældende kapitalkrav til realkreditselskaberne, den nuværende tilsynspraksis, omkostningerne ved skift af realkreditudbyder, beskrive udviklingen i bidragssatserne samt undersøge behovet for at ændre i reglerne for god skik på området.

2. Opfordring til konkurrencemyndighederne om at undersøge forholdene på realkreditområdet.

3. Foretage drøftelser og indgå i forpligtende dialog med relevante interessenter.

4. Kæmpe for at undgå alt for hård EU-regulering af den danske realkreditsektor.

5. Følge op på den analyse, der blev foretaget i 2014, og som blandt andet førte til oprettelsen af en prisportal, der gør markedet for realkredit- og banklån mere gennemsigtig.

Kilder: Erhvervsministeriet.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV