FAKTA: Her er regeringens droneforslag

Skrevet af admin

16/12/2015

Mest læste i dag

Regeringen har tirsdag aften sendt et lovforslag i høring, som skal ændre reglerne for flyvning med droner. Forslaget indeholder følgende elementer:

* Flyvesteder. I dag kræver det dispensation at flyve med drone inden for 150 meter af bymæssig bebyggelse og større offentlig vej. Det skal fremover være tilladt under visse betingelser:

* Kørekort. Professionelle droneoperatører skal erhverve et dronebevis, som skal findes i fire forskellige klasser.

* Bagatelgrænse. I dag er reglerne stort set ens for alle typer droner. Fremover vil droner under 250 gram blive betragtet som hobbydroner, der derfor ikke er omfattet af reglerne for sikkerhedsregulering.

* For at flyve med hobbydrone kan man nøjes med et dronetegn, som kan opnås ved at bestå en simpel test på internettet. Den skal sikre, at føreren kender reglerne for flyvning og for privatlivets fred.

* Kameraer. Lovforslaget regulerer ikke direkte brugen af kameraer på hobbydroner, men indeholder hjemmel til, at det kan reguleres på et senere tidspunkt, hvis det viser sig at skabe problemer i forhold til privatlivets fred.

* Elektronisk id. Droner - med undtagelse af hobbydroner - skal, når teknologien gør det muligt, udstyres med en elektronisk "nummerplade", hvis de skal flyve i byområder. Det skal gøre det let at identificere dronens fører og hjælpe politiet med at efterforske brud på reglerne.

* Flyvning uden for synsfelt. Der skal foretages test af flyvning med droner uden for førerens synsfelt, som kan lægges til grund for eventuelle regler på området, der kan tillade mere risikabel flyvning ved samfundsmæssigt vigtige opgaver som eksempelvis beredskabsopgaver.

Kilde: Transportministeriet

/ritzau/