FAKTA: Her er reglerne for cabotagekørsel

Skrevet af admin

17/04/2014

Dagens topnyheder

* Siden maj har Danmark indført en række stramninger, der skal stoppe misbrug af cabotagekørsel på landevejene.

* Kritikken går på, at reglerne misbruges til at sende lavtlønnede chauffører fra andre EU-lande ind over Danmarks grænser med tomme lastbiler.

* De nuværende EU-regler giver udenlandske lastbiler lov til tre cabotageture inden for syv dage, efter at en international transport er afsluttet.

* Tidligere transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) har kritiseret, at snyderiet blev sat i system, så man for eksempel kunne køre over den danske grænse med tomme containere, så det skete alene med det formål at opnår ret til at køre i Danmark.

* Ifølge EU-reglerne er det tilladt for udenlandske lastbiler at køre såkaldt cabotage kørsel internt i andre medlemslande efter internationale transporter.

* Den internationale transport skal i den forbindelse have en sådan karakter, at den ikke primært har til formål at give mulighed for at anvende cabotagereglerne.

* Formålet med reglerne er at give mulighed for at udnytte udenlandske lastbilers kapacitet i forbindelse med internationale transporter.

* Reglerne har imidlertid været udsat for heftig kritik fra vognmands- og chaufførorganisationer på grund af det, de oplever som misbrug.

* På den anden side har Danske Speditører påpeget, at konkurrencen fra Østeuropa er et vilkår på et frit marked, og at de danske vognmænd i stedet bør blive mere konkurrencedygtige.

Kilde: DTL, Trafikstyrelsen, Fagblade 3F m.fl.

/ritzau/