FAKTA: Her er sagen om Oscar Pistorius

2013

* 14. februar: Reeva Steenkamp rammes af fire skud og dør i Oscar Pistorius' hjem i Pretoria. Atletikstjernen anholdes af politiet.

* 15. februar: Oscar Pistorius anklages for overlagt drab. Kautionshøringen udskydes nogle dage.

* 19. februar: Kautionshøringen begynder. Oscar Pistorius indrømmer at have skudt sin kæreste, men hævder, at der var tale om et uheld. Han troede, at hun var en indbrudstyv.

* 22. februar: Efter flere dages retsmøder beslutter dommeren at løslade Pistorius mod kaution, fordi beviserne ikke er entydige.

* 28. marts: Pistorius' anke af flere særlige vilkår i forbindelse med kautionen tages til følge. Han får lov at rejse ud af landet.

2014:

3. marts: Retssagen begynder.

20. maj: Sagen udsættes, mens Pistorius mentalundersøges.

30. juni: Sagen genoptages, det slås fast, at Pistorius kan drages til ansvar for en eventuel kriminel handling, idet han vurderes at kunne kende forskel på rigtigt og forkert.

7. og 8. august: Forsvarer og anklager procederer. Anklageren mener, Pistorius har samlet en "snebold af løgne", mens forsvaret mener, at det bevist, at Pistorius fortæller sandheden.

11 september: Dommeren begynder at læse dommen op. Pistorius findes ikke skyldig i overlagt drab.

12. september: Resten af dommen læses op. Pistorius kendes skyldig i uagtsomt manddrab.

/ritzau/

Dagens Gossip