FAKTA: Her er sagerne efter bankkrak

Skrevet af admin

12/11/2015

Dagens topnyheder

Finansiel Stabilitet har krævet mere end tre milliarder kroner i syv retssager mod topfolk i flere pengeinstitutter, som gik ned under finanskrisen. I flere tilfælde er også revisionen sagsøgt.

Her er de enkelte sager, kravene og status i retssystemet.

* Capinordic Bank. Tre var sagsøgt, men ikke revisionen. 400 millioner kroner. Østre Landsret indledte sagen 20. oktober 2014. 9. oktober i år blev de tre dømt til at betale 90,5 millioner. Dommen er anket til Højesteret

* Roskilde Bank. 11, heriblandt den tidligere direktør Niels Valentin Hansen, er stævnet. En milliard kroner. Østre Landsret indleder sagen 16. november. Kører frem til august 2017.

* Amagerbanken. 11 er sagsøgt, men ikke revisionen. 801 millioner kroner. Retten i Lyngby fra 6. april 2016 og mere end et år frem.

* Ebh Bank. 17 er sagsøgt. 700 millioner kroner. Vestre Landsret fra 4. september 2017 og frem til uge 41 i 2018.

* Eik Bank Danmark. Otte er sagsøgt. 250 millioner kroner. Østre Landsret skal behandle sagen.

* Eik Bank Færøerne. Fem er sagsøgt. 150 millioner kroner. Retten på Færøerne indleder sagen primo 2018.

* Løkken Sparekasse. Syv er sagsøgt. 275 millioner kroner. Vestre Landsret skal behandle sagen.

/ritzau/