FAKTA: Her er sportsgiganten som dansker skal lede

Skrevet af admin

18/01/2016

Dagens topnyheder

Adidas, en af verdens førende producenter af sports- og fritidstøj, får fra 1. oktober en dansker ved roret.

Det sker, når 53-årige Kasper Rørsted bliver administrerende direktør. Det er en enorm, global forretning, han skal lede.

* Adidas ejer mærkerne Adidas, Reebok og Taylormade.

* Under disse mærker sælger Adidas blandt andet sportsudstyr, sko og moderigtigt fritidstøj.

* Koncernen omsatte i 2014 for 14,5 milliarder euro eller små 110 milliarder danske kroner.

* Omkring en tredjedel af salget ligger i Vesteuropa, en femtedel i Nordamerika og 12 procent i Kina.

* Adidas havde ved udgangen af 2014 53.731 ansatte. Det svarer til Vejles indbyggertal.

* Adidas blev skabt i 1949 af Adolf "Adi" Dassler. Det skete, da Adi og hans bror Rudolf splittede faderens skofabrik mellem sig. Rudolf skabte samtidig et andet sportsbrand, Puma.

* Efter en tumultarisk periode købte Robert Louis-Dreyfus Adidas i 1993. Han firedoblede frem til 2000 selskabets omsætning.

* Adidas er sponsor for en stribe fodboldlandshold, deriblandt har også været det danske. Samarbejdet med DBU ophører dog nu, meddeltes det i sidste uge.

Kilder: Adidas, Wikipedia

/ritzau/