FAKTA: Her står Bang & Olufsen nu

Skrevet af admin

13/08/2015

Dagens topnyheder

En ny strategi giver lille plus på bundlinjen for B&O, læs her hvordan:

* Bang & Olufsen har gennem længere tid stået i et strategisk vadested. I foråret forsøgte Struer-virksomheden så at skabe en mere fokuseret forretning, da man i slutningen af marts solgte det ene af sine forretningsben fra.

* Salget drejede sig om Bang & Olufsens Automotive-division, der sælger lydsystemer til blandt andre Mercedes, BMW og Audi.

* Salgsprisen var på 1.17 milliarder kroner kontant.

* Fremover vil selskabet alene satse på den klassiske forretning med lyd- og fjernsynssystemer til forbrugerne gennem de to mærker Bang & Olufsen og B&O Play.

* I sit årsregnskab for 2014/2015 giver salget af Automotive-divisionen et beskedent plus på bundlinjen. Men den samlede indtjening er dårlig for selskabet, der har et driftsresultat på minus 807 millioner kroner.

Kilder: Ritzau Finans og Bang & Olufsen.

/ritzau/