Fakta: Her virker det nye NemID

Det nye NemID kan bruges på smartphones og tablets og kan tages i brug fra 1. juli.

* 4,18 millioner borgere har NemID med offentlig digital signatur.

* Næsten alle 2000 af borger.dk's selvbetjeningsløsninger kan blive brugt fra mobile enheder, men det er kun få, som virker optimalt fra 1. juli.

* Syv løsninger virker optimalt fra 1. juli. Det er dem, hvor selvbetjening blev gjort obligatorisk 1. december 2013: Anmeld flytning til udlandet, Ansøg om begravelseshjælp, Ansøg om lån til betaling af ejendomsskatter, Ansøg om Navne- og adressebeskyttelse, Ansøg om kropsbårne hjælpemidler, Valg af læge og Ægteskabserklæring.

* Blandt de 10 mest anvendte selvbetjeningsløsninger på borger.dk i år, virker de fleste også mobilt. For eksempel virker Feriekonto, Beregn boligstøtte, Anmeld flytning, Digital Pladsanvisning, Bestil EU-sygesikringskort (det blå), Ansøg om pension og Beregn efterløn.

* Banker og private tjenester som for eksempel spilsider, som allerede i dag har egne mobile løsninger, vil løbende skifte over til den nye version af NemID.

(Kilde: Digitaliseringsstyrelsen)

/ritzau/

Dagens Gossip