FAKTA: Hizb ut-Tahrir vil befri muslimer fra vestlige tanker

Skrevet af admin

06/06/2015

Dagens topnyheder

Sammen med andre yderliggående muslimske organisationer har Hizb ut-Tahrir ført en kampagne, hvor de opfordrer danske muslimer til ikke at stemme til folketingsvalget.

* Hizb ut-Tahrir er et internationalt islamisk og politisk parti, der ønsker at forene alle muslimske nationer i en islamisk stat - et kalifat.

* Partiet blev stiftet i Jerusalem i 1953.

* Hizb ut-Tahrir er arabisk og betyder "Friheds/Befrielsespartiet". Målet er at befri den muslimske verden fra alle vestlige tanker og livsstil.

* Partiet er modstander af demokrati og stræber efter et samfund baseret på islamisk lov, sharia.

* Det anslås, at Hizb ut-Tahrir opererer i mere end 40 lande, selvom partiet er forbudt i mange af dem.

* Ifølge partiets danske afdeling arbejder Hizb ut-Tahrir ikke for at etablere en islamisk stat i Danmark eller i noget andet europæisk land.

* Hizb ut-Tahrir kom til Danmark i 1994 under navnet Khalifah eller Khilafah.

* Ifølge partiets danske afdeling arbejder Hizb ut-Tahrir ikke for at etablere en islamisk stat i Danmark eller i noget andet europæisk land.

Kilder: Hizb ut-Tahrirs hjemmeside, Den Store Danske, religion.dk

/ritzau/