Fakta: Hurtigt overblik over urolighederne i Ukraine

21. november 2013: Præsident Viktor Janukovitjs kabinet meddeler, at man skrotter en aftale, som skulle have styrket båndet med EU. I stedet vil Ukraine søge et tættere samarbejde med Rusland.

30. november 2013: Ukrainsk politi indleder et brutalt angreb mod demonstranterne på Uafhængighedspladsen i hovedstaden Kiev, som er demonstranternes tilholdssted. Billeder af blodige demonstranter, som har været i nærkontakt med politiets knipler, spreder sig hurtigt på internettet. 35 bliver anholdt.

1. december 2013: En demonstration i Kiev tiltrækker omkring 300.000 mennesker. Det er den største demonstration siden den orange revolution i 2004.

17. december 2013: Den russiske præsident, Vladimir Putin, meddeler, at Rusland vil købe ukrainske statsobligationer for mere end 15 milliarder dollar. Han reducerer samtidig kraftigt den pris, som ukrainere skal betale for russisk naturgas. Både Putin og Janukovitj hævder, at der ikke er betingelser knyttet til aftalen, som tvinger Ukraine til at indgå en russisk-ledet handelsaftale.

16. januar 2014: Det ukrainske parlament vedtager en række omstridte anti-demonstrationslove, som blandt andet begrænser ytrings- og forsamlingsfriheden.

25. januar 2014: Præsident Janukovitj tilbyder topposter i regeringen, blandt andet posten som premierminister og vicepremierminister, til oppositionsledere, men oppositionsleder Vitalij Klitsjko afviser og står fast på kravet om et præsidentvalg.

27. januar 2014: Janukovitj accepterer at fjerne en række omstridte anti-demonstrationslove og lover amnesti til anholdte demonstranter, hvis aktivisterne forlader de besatte bygninger og rydder de opstillede barrikader væk fra vejene.

28. januar 2014: Ukraines premierminister, Mykola Azarov, træder tilbage og de omstridte anti-demonstrationslove afskaffes af det ukrainske parlament med stemmerne 361 mod to. Dagen kulminerer med, at Janukovitj accepterer, at premierminister Azarov og resten af regeringen træder tilbage.

31. januar 2014: FNs chef for menneskerettigheder, Navi Pillay, henstiller til, at der foretages en uafhængig undersøgelse af omstændighederne omkring drabene på demonstranter i Kiev under de omfattende uroligheder.

14. februar 2014: Anklagemyndigheden oplyser, at den vil løslade 234 demonstranter, som har siddet fængslet.

18. februar 2014: Regeringsfjendtlige demonstranter stormer landets regeringshovedkvarter, og der udbryder nye kampe mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker. Mindst 20 personer - heraf syv politifolk - meldes dræbt under kampene. Demonstranter genindtager Kievs rådhus, som de havde indtaget i december, men forladt 16. februar.
USA, EU, Tyskland, Danmark og andre lande og vestlige aktører fordømmer dagens voldshandlinger og opfordrer regeringen til maksimal tilbageholdenhed.

19. februar 2014: Demonstranternes hovedkvarter ved Uafhængighedspladsen i Kiev bryder i brand. To oppositionsledere mødes med præsidenten, men han nægter ifølge oppositionslederne at trække urobetjente tilbage fra aktioner mod demonstranternes lejr på pladsen. Andre steder i landet belejrer demonstranter regionale administrationsbygninger.

Kilde: BNB/Berlingske Research

 

Dagens Gossip

Dagens TV