FAKTA: Hvad er arbejdsklausuler og kædeansvar

Skrevet af admin

30/10/2013

Mest læste i dag

Der er forskellige opfattelser af, hvad arbejdsklausuler og kædeansvar helt konkret indebærer. I Københavns Kommune har man som en del af budgettet indført begge dele.

Her er forståelsen af de to begreber, som den opfattes af et flertal af politikerne i København.

* Arbejdsklausul

Leverandøren forpligter sig til at sikre, at de ansatte, som leverandøren og eventuelle underleverandører beskæftiger i Danmark med henblik på opgavens udførelse, har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder på den egn, hvor arbejdet udføres.

* Kædeansvar

Hovedleverandøren er ansvarlig for, hvad dennes underleverandører foretager sig.

Kilde: Københavns Kommune

/ritzau/